Hvad er en urinvejsinfektion?

Urinvejsinfektion er en infektion i blæren som næsten altid skyldes bakterier. I 90% af tilfældene er det E.coli bakterier, der er årsagen. E.coli bakterier er normalvis nyttige og nødvendige for fordøjelsessystemet og udgør en stor del af tarmfloraen og findes i de nedre dele af tarmen.

Men desværre kan E. coli bakterier transportere sig over i urinblæren hvor de trives godt og dermed formerer sig hurtigt. I urinblæren gør de ingen nytte, men forårsager derimod en infektion i blærens slimhinde. Symptomerne er uklar og ildelugtende urin, hyppig vandladning, øget trang til toiletbesøg eller svie.

Urinvejsinfektion ses hyppigst hos kvinder. Ca. 50% af alle kvinder vil på et tidspunkt i livet få en urinvejsinfektion og 30-50% af dem vil opleve tilbagevendende besvær.

Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen baserer sig først og fremmest på de symptomer du har og som er meget typiske. En undersøgelse af urinen kan bekræfte diagnosen.

Tidlige tegn på urinvejsinfektion hos kvinder:

  • Øget trang til toiletbesøg
  • Svie ved vandladning eller lige efter
  • Hyppig vandladning

Hvad kan du selv gøre?
Du kan selv behandle en urinvejsinfektion i op til en uge hvis symptomerne er milde, du ikke er gravid og i øvrigt er sund og rask, men alligevel sikker på du har symptomerne på en urinvejsinfektion. I nogle tilfælde kan det gå væk af sig selv.

Der er flere ting du kan gøre for at forhindre eller afhjælpe en urinvejsinfektion:

  • Undgå at holde dig for længe, hvis du har selskabsblære
  • Drik rigeligt med væske hver dag
  • Undgå at fryse på benene og underlivet
  • Sid ikke på et koldt underlag
  • Undgår brug af pessar og sæddræbende midler, da det øger risikoen for en urinvejsinfektion
  • Anvende et håndkøbs-produkt/kosttilskud

Kontakt din læge hvis du har følgende symptomer:

  • Feber
  • Kvalme
  • Blod i urinen
  • Ondt i maven eller lænden

    Hvordan kan du forebygge en urinvejsinfektion?

    • Tøm blæren forholdsvis ofte
    • Tøm blæren helt ved hvert toiletbesøg
    • Brug varmt undertøj så du undgår at blive kold i underlivet